Ophavsmændene til den positive psykologi havde behov for en fælles klassificering af de positive karakteregenskaber til brug i forskning, diagnosticering og intervention. Som første skridt undersøgte man filosofiske og religiøse traditioner i Kina (Confucianisme og Taoisme), det sydlige Asien (Buddhisme og Hinduisme) og Vesten (Athenske filosofer, Jødedom, Kristendommen og Islam) og her fandt ophavsmændene 6 grunddyder, som gik igen; ”Mod”, ”Retfærdighed”, ”Medmenneskelighed”, ”Mådehold”, ”Visdom” og ”Transcendens”.
Disse 6 dyder er langt hen ad vejen identiske med de dyder, vi værdsætter i vores samfund i dag – lige fra psykologisk og filosofisk forståelse af ”universelle dyder” til lister af karakteregenskaber, der kendetegner individer i det ”psykologisk gode liv” (mental sund, psykologisk trivsel, psykosociale dyder, selvrealisering eller autentisk lykke (Peterson & Seligman, 2004)). Det er også de samme karakteregenskaber, vi betragter som mest eftertragtede i en romantisk partner (Buss, 1989) eller en ven (National Opinion Research Center, 2001), og ønskværdige i fællesskaber på arbejdspladsen (Buckingham & Clifton, 2001), og karakteregenskaber hyldet i mere nutidige århundreders skønlitterære udgivelser (Comte-Sponville,1995/2001).